Uge 34

picmonkey-collage

34 uger henne, og der er nu 3 uger til jeg er indenfor termin. Det er SÅ vildt altså! Men det er altså også tydeligt at mærke, at der efterhånden ligger noget stort og buldrer rundt i min mave. Han fylder også næsten livmoderen ud nu, hvilket giver nogle helt anderledes bevægelser. Dog stadig meget kraftige og min mave vælter efterhånden godt rundt.

Lungerne er nu færdigudviklede, og det er fordøjelsessystemet næsten også. Udstrakt vil LilleB være omkring 44 centimeter.

Jeg har på nuværende tidspunkt taget knap 5 kilo på, siden jeg var til første lægebesøg. Min læge er meget tilfreds – det er jeg også – og siger at jeg bare er super god til at være gravid. Men jeg har det jo også godt. Alt det jeg døjer med, er jo forventeligt på nuværende tidspunkt, og jeg er egentlig frisk og nyder stadig det hele (selvom utålmodigheden så småt indfinder sig!). Dog er det svært at finde stillinger at sidde i efterhånden, da hans numse og ben rammer mit mellemgulv, og så sætter han af og presser hovedet godt ned i blæren. Det er ikke videre behageligt. Og så har han noget med at være særdeles vågen, og få hikke, i det sekund jeg sætter mig for at spise. Men der er gang i ham – det er det vigtigste. Han har ellers langt henad vejen været ret rolig, men han tager fuld revanche i disse dage. Der bliver sparket og møffet godt, og det der med, at han skulle sove 95% af tiden, det tager han ikke bogstaveligt.

Nå. Men om 3 uger er han færdigbagt, og det er nok den næste milepæl jeg har inden 40+0. Ellers var idag også én af dem – fordi lungerne er klar. Det varer ikke længe!

picmonkey-collage-6

   

33+6

Igår blev barnevognen hentet! Det gav lige et lille sus i maven, at trille afsted med den. Eller – jeg bar LilleB i maven, så den kommende far og storebror deltes nu mest om vognen på turen hjem til mine forældre, hvor barnevognen skal bo indtil fødslen. Men der var også rift om at gå med den fra deres side. De glæder sig! Vognen er mega lækker. En combivogn fra Emmaljunga. Lille og petit – og helt perfekt til vores behov.

I forgårs kom puslebordet hjem også. Det står stadig pakket i kasser, men det er også først engang i næste uge det skal samles, for vores soveværelse skal lige møbleres lidt om, før der er plads. Men det vi mangler at købe, er efterhånden så meget i småtingsafdelingen, at det sagtens kunne vente til han var født. Dog kribler det lidt rigeligt i mine fingre, så det ender nok med at blive købt i det sekund pengene tikker ind på kontoen i næste uge.

Jeg sover ok om natten. Dog stadig afbrudt af en enkelt tissetur eller to, og så “vågner” jeg også når jeg skal vende mig – stadig grundet smerter. Men de lange vågne nætter var hurtigt overstået igen, så jeg skal nok ikke klage over kvaliteten af den søvn jeg får. Jeg er trods alt 3 uger (!!!) fra at ramme terminen, så lidt besværet må jeg vel forvente at være. Men altså ja. Imorgen er der 3 uger til han er færdigbagt og klar. Det bliver så spændende hvornår han har tænkt sig at komme ud.

picmonkey-image

picmonkey-collage-6

33+3

Så er vi hjemme fra vores ferie. Vi er kommet hjem til skybrud og mørke. Øv øv og øv! Lige så lidt jeg på en eller anden måde kunne overskue at skulle rejse, her midt i min redebyggertrang, ja lige så lidt kunne jeg overskue at skulle hjem igen idag. Jeg gider ikke rigtig skifte afslapning og ferie ud med planlægning og klargøring. Det vil jeg nok gerne når vi skal til at igang. Lige nu kunne jeg godt bare lidt mere sol, softice og swimmingpool. Forhåbentlig dukker trangen til at bygge rede op igen, når vi imorgen modtager puslebordet og tirsdag skal hente barnevognen.

Turen hjem var virkelig lang. Jeg synes jeg får ondt af at sidde længere tid, særligt i offentlig transport. Så jeg er godt mørbanket og gennemtræt nu. Vågnede så også op med særligt slemme smerter i bækken og hofter til morgen, så mine forudsætninger for en rar hjemrejse, var måske ikke for gode i forvejen. Men nu er vi hjemme, kufferterne er tømt og der er handlet ind til det mest fornødne. Aftensmaden bliver nok takeaway, og sønnen er gået på sit værelse hvor døren skal være lukket, og der har han proklameret at blive siddende inde til imorgen. Han trænger nok til lidt fred for voksne, og det skal han få. Så ser vi noget Game of Thrones, imens han nyder roen og freden på sit eget værelse.

picmonkey-image-10

picmonkey-collage-6

   

33+1

Og så fik jeg endnu en dårlig nats søvn. Det holdt to gode dage med søvnen, men jeg tror det var en kombination af let solskoldning, hovedpine og snot der holdt mig oppe. Jeg er godt rød på mave og lår idag, så jeg fik vist rigeligt med sol igår. På den måde er det måske ikke helt skidt, at det er regnvejr idag. Nå, men havde der ikke været hovedpine og let forbrændte lemmer, så havde min søvn jo nok været bedre, så jeg tillægger det ikke andet end at være selvforskyldt. I hvert fald hvad solskoldningen angår. Hovedpinen kan jo være kommet af så meget.

Jeg er også vågnet op til en dag fuld af “jeg kan ikke være i mig selv”. Jeg oplever virkelig meget ubehag, både med den der klaustrofobiske følelse af at være spærret inde i en for lille krop, og så med problemer med at trække vejret – helt ned i maven. Hvilket jeg jo af gode grunde ikke rigtig kan. Derfor er det overvejende positivt for mit korpus, at vejret ikke indbyder til lange gåture idag. Jeg tror simpelthen min krop siger fra, og jeg skal blive bedre til at kende de begrænsninger der bare er lige nu. Ikke at jeg fortryder de gåture vi har været på – det har været nogle smukke ture i naturen, og jeg ville ikke være dem foruden. Men med det sagt, så er det bare ikke optimalt for en 90-årig krop, at gå på trapper, klipper og bakker dagen lang. Jeg var også ekstra øm og forpint af smerter da jeg vågnede til morgen. Foruden de sædvanlige ligge-på-siden-smerter i hofter og bækken, så var jeg nok også ekstra kørt over af de seneste par dages sightseeing til fods.

Så der bliver rigeligt med afslapning idag. Og det vil jeg nyde.

picmonkey-image-9

picmonkey-collage-6

Uge 33

picmonkey-collage-27
33+0 idag! Vejret har været totalt med os, så vi har gået en lang tur langs kysten, og ellers bare daset ved poolen. Og fordi jeg er gravid, tillod jeg mig at vise maven frem (… fordi min badedragt er for lille), hvilket nu har resulteret i en lettere øm og rød navle. Den har så heller ikke set solen siden før jeg fødte sønnen – for snart 9 år siden. Så kan jeg lære det.

LilleB fylder nu, ifølge graviditetskalenderen, hele maven godt ud, hvilket giver større og langsommere bevægelser end hidtil. Det passer meget godt. Han bumper godt rundt, og kører fødder og ben rundt i højre side af min mave. Udstrakt skulle han nu være omkring 42 centimeter lang – 10 centimeter kortere end hvad sønnen var ved fødslen. Han er snart færdigbagt og klar til ankomst! Mit gæt er, at han vejer knap to kilo, måske lidt under. Men han kan jo fint have taget revanche siden 3D-scanningen, hvor han var en lille fis. Så det er spændende at se hvilken størrelse han har ved fødslen.

Mine plukveer er også meget tydelige efterhånden, og jeg prøver så vidt muligt lige at stoppe op når de er der, for ikke at presse mig selv for meget. Vi går mange ture, og er også ude i meget vild natur hvor jeg belaster mig selv lige til den grove side, så hvis jeg mærker en plukve, så holder vi en pause. Det er sgu hårdt med ferie.

Ellers har jeg sovet ok de seneste par dage. Søvnløsheden var ellers vendt tilbage, men jeg har sovet godt de sidste to nætter. Det hænger måske også lidt sammen med de mange gåture og den friske luft.

 

picmonkey-collage-6

50 dage til termin!

Haps, endnu en dag er gået, og jeg er pludselig blevet helt god til at blogge, her midt i ferien. Det er nok noget med, at jeg ikke skal bruge tid på studie, og på at tænke særlig meget, så overskuddet til at skrive er dukket op igen.

Idag er der kun 50 dage til termin! Det betyder, at vi senest ser ham om 64 dage, og at han allerede kan være her fra om 29 dage. Det er så vildt. Vi glæder os til at møde ham der gemmer sig derinde.

LilleB har haft hilst på mine ribben idag, og så tror jeg efterhånden jeg har erhvervet mig et blåt mærke indvendigt, da han har for vane at ligge med kroppen i min venstre side, og derfor kun sparker til højre. og han er jo nok ved at være en stor bassetrold, så der bliver altså møffet godt rundt, og sparket godt til. Det gør jo ikke noget, og han skal da allerhelst ligge som han ligger bedst, men jeg har da fået sagt av et par gange, og fået rykket en fod væk fra mit ribben også.

Idag var vejret gråt, ligesom det også var igår. Først her til aften skinner solen fra en skyfri himmel, så vi fik gået en lille aftentur, til trods for at min krop ikke helt var med på den. Når solen endelig skinner, så gider jeg simpelthen ikke sidde indenfor og kigge ud på den. Vi tog den også bare med ro, og drengene er gode til at vente på mig, når jeg lige stopper op for “at tage billeder”, som jeg siger. Selvom vi alle udmærket ved, at jeg bare er ved at knække midt over, enten af forpustethed, plukveer eller ømt bækken og underliv. Det lægger jeg altså heller ikke skjul på, skal det lige siges. Det er vel ok at være lidt gammel i kroppen, når man bygger en LilleB.

picmonkey-image-8

picmonkey-collage-6

   

32+5

Endnu en feriedag er gået, og mit bækken er kørt helt over. Vi får gået en hel masse – dog ikke så meget som vi nok normalt havde gjort, fordi jeg er ved at være godt besværet. Men vi har virkelig gået meget, og gået på mange bakker og op ad mange trapper. Jeg er helt smadret nu, og kan næsten ikke vente, til jeg lander i min seng (om nok ikke ret længe egentlig), og kan slappe helt af i kroppen. Mellem os kan jeg indrømme, at jeg er så mørbanket, at jeg måtte side på hug og tørre mig efter toiletbesøg for lidt siden. Jeg var på grådens rand da det gik op for mig, at jeg ikke bare lige kunne tørre mig. Men seriøst, jeg kan love at jeg er et levende eksempel på for korte arme og en røv der klør. Mit overskud for idag er opbrugt for længst. Men hey – det har været en rigtig god dag, trods køligt vejr hvor der ellers var lovet sol og varme. Men vi har hygget os godt og fået set en masse spændende. Imorgen har vi ikke de store planer -hvilket passer mig helt fantastisk. Vi har faktisk ikke lagt planer for resten af ugen, så jeg skal nok få slappet rigtig godt af, selvom vi selvfølgelig stadig skal ud og gå lidt. Jeg kan jo også godt bevæge mig, men vi skal efterhånden ikke ret langt op ad dagen, før min krop skriger på pauser og ro. Og jeg tror jeg er nødt til at blive bedre til at lytte til den.

LilleB er der stadig godt med liv i. Han nyder (eller hader – you’ll never know) når vi kører i bus, så jeg kan være sikker på, at hvis jeg sidder i noget med en motor, så holder han fest.

picmonkey-image-7

picmonkey-collage-6

32+4

Vi er nu på ferie, og har installeret os i en fed lejlighed med havudsigt og to altaner. Bare rolig, jeg er stadig i Danmark, for mere sydlige temperaturer havde mit gravide korpus nok ikke holdt til. Kæresten har båret kufferter op og ned ad trapper – jeg kan nærmest ikke bære mig selv, og så vil han slet ikke have jeg slæber. Han er så god, og passer så godt på mig.

Jeg er nu begyndt at ligge søvnløs i et par timer om natten. Jeg vågner fordi jeg har ondt og fordi jeg skal tisse, og så er jeg bare vågen. Det er lidt frustrerende, og jeg får sådan lidt en følelse af, at nu hvor jeg åbenbart bare skal ligge vågen, ja så kunne LilleB lige så godt være her og være vågen med mig. Jeg ved selvfølgelig godt, at det er ganske naturligt med elendig søvn her til sidst, og sådan var det da også da jeg ventede sønnen. Da vågnede jeg bare ikke om natten, men stod til gengæld op før alle andre i verden. Det er nok en naturlig del af, at man lige om lidt skal være vågen på umenneskelige tidspunkter i en lang periode. Bare lidt tarveligt, at det skal starte inden det er begyndt. Men hey – jeg har ferie og barsel, så det skal nok gå alt sammen.

Jeg er begyndt at føle mere ømhed og tyngde forneden. Jeg ved ikke om det er fordi LilleB lægger an til snarlig landing, eller hvad det er. Men jeg går som én der har skidt i bukserne, og det er et helvede at skulle rejse mig. Det er værst om aftenen og natten. Igår var særligt slem, men da havde jeg også været både med busser og færge, og gået mere end min krop lige er vant til for tiden. Jeg føler mig dog, trods alt, stadig fint forskånet i forhold til hvad så mange andre går igennem. Mine skavanker er da irriterende, men jeg har det jo i grunden nok meget godt.

Mine plukveer er begyndt at nive mere. Det har de egentlig generelt gjort mere denne gang end under første graviditet, men her på det sidste bider de mere til. Ikke at det gør mig nervøs altså. De fleste strammer bare, men der kommer lige nogle enkelte der skal prustes lidt igennem på. Jeg kan i hvert fald godt mærke, hvordan min krop øver sig i at skulle føde. Hvilket jeg i øvrigt glæder mig helt sindssygt til at skulle gøre igen!

picmonkey-image-6

picmonkey-collage-6

32+2

Okay. Jeg fik skrevet noget om, at jeg endnu ikke er utålmodig efter at LilleB melder sin ankomst. Det resulterede i, lidt ligesom mine efterhånden milliarder af opkast-jinxs herinde, at jeg igår blev ramt af den vildeste utålmodighed. Ikke på den der: “kom nu ud baby”-agtige måde, for jeg ønsker jo selvfølgelig på ingen måde, at han kommer ud nu hvor han slet ikke er klar. Men jeg føler bare, at tiden fra nu og frem til han faktisk er klar er meget lang. Sådan lidt evig. Har han mon meget hår ligesom vi havde da vi blev født, både kæresten og jeg? Ja og sønnen, men han gælder jo ikke helt i det puslespil, da hans far ligesom ikke er med i genpuljen denne gang. Hvilken farve hår har han så? Og er han stadig en lille fyr, eller tager han revanche i maven nu, og kommer ud med basunkinder og elastikker? Har han store blå øjne som mig, og har han fars lille næse? Jeg kan slet ikke vente til vi skal møde ham, og mærke ham herude. Lade hans små hænder klemme sammen om vores fingre, og kysse de små fine tæer, og holde hans lille krop helt ind til os. Det bliver så vildt! Og så er jeg også ved at dø efter at se, hvordan kæresten egentlig reagerer når han møder sin lille søn for første gang.

Så altså, jeg er utålmodig. Og jeg ved at det ikke bliver mindre som tiden går. Senere bliver den bare erstattet af, at LilleB ER klar, og derfor gerne må finde udgangen. Jeg har hindbærblad-te stående klar (har haft det sådan ca. siden jeg var 15-16 uger henne), og jeg bor heldigvis på 2. sal, så skal nok gå en masse på trapper. Altså. Jeg ved godt at han kommer på sin fødselsdag, og alt det dér med at sætte fødslen igang naturligt, det giver jeg i virkeligheden ikke meget for. Men midt i utålmodigheden virker det bare meget godt, at man i det mindste lader som om, at man selv kan gøre noget for det. Indtil videre må jeg bare drømme om tiden vi snart går i møde, og glæde mig over at om 2 ugers tid, der går projekt baby-klar igang, og så kan jeg jo passende gå og nusse lidt med det. For baby-klar, det er jeg altså.

picmonkey-image-5

picmonkey-collage-6

   

Uge 32

picmonkey-collage-25
Så er jeg 32 uger henne, og det der kører mest rundt i mit hoved er, at han i princippet kan komme fra om 5 (!) uger! Det synes jeg er helt vanvittigt!

Jeg er begyndt at føle mig rigtig tæt knyttet til LilleB. På sådan en “når jeg trykker, puffer du tilbage”-agtig måde. Jeg taler til ham på en anden måde end hidtil. Det, sammen med min nylige redebyggertrang, tror jeg bare er ganske naturligt. Han er her om lidt, og jeg kan nemt mærke at han er ved at være stor. Så det er nok fordi jeg er nået til den fase, hvor min hjerne virkelig gør klar til baby. Det er ikke længere så abstrakt for mig, at han er på vej. Han fylder så godt i maven, at jeg nærmest konstant har åndenød og halsbrand, og de natlige tisseture er nu nået næste level, hvor jeg faktisk føler jeg har været vågen det meste af natten, fordi min søvn bliver afbrudt så mange gange. Det gør ikke noget altså, for sådan er det jo bare. Men ja, jeg kan virkelig nemt mærke, at det efterhånden er et par kilos baby der snøvser rundt i min mave. Hans hikke er også så tydelig nu, at den kan ses over næsten hele maven (eller i hvert fald i den side han ligger i). Og så kunne den mærkes gennem både maveskind og sønnens hånd idag. For bare et par uger siden, var hans hikke bare en masse små klik nede i mit underliv. Der må man sige at der er kommet mere bevægelse på nu. Og han hikker ofte – og meget ad gangen.

Min livmoder går helt op til under brystet Eller den går til lidt under, men når jeg sidder ned, kan jeg mærke den helt oppe under brysterne, og det er drøn ubehageligt. Jeg kan derfor efterhånden ikke sidde ordentligt længere, og da jeg får ondt af at stå op i længere tid, er der snart kun tilbage at ligge ned. Og jeg kæmper også stadig med smerter når jeg ligger på siden, hvilket er det eneste jeg kan, så det er bare ved at være tungt og besværligt det hele.

Jeg er dog ved godt mod. Jeg glæder mig så sindssygt til at se ham, men den der kendte utålmodighed som de fleste kvinder ramler ind i, den har ikke ramt mig endnu. Jeg nyder virkelig livet i maven, og at jeg jo egentlig grundlæggende bare har det dejligt. Alle de der små-skavanker tager jeg gerne med.

picmonkey-collage-6

31+6

Idag fik jeg stillet en brøkdel af min redebyggertrang. Jeg fik simpelthen sorteret alt LilleB’s tøj i størrelser, og skrevet ned hvor meget vi har – og hvad vi mangler. Jeg fik hentet to pakker, blandt andet med en bæresele og et badekar, samt lidt tøj både til LilleB og sønnen.

Samtidig fik jeg på plads hvornår min familie kommer og hjælper med soveværelset – og det blev den dato der er tættest på, så det er virkelig helt fantastisk! Det betyder at barnevognen skal hentes lige så snart vi er kommet hjem fra ferie. Så altså, om 2-3 uger vil man kunne se at LilleB snart flytter ind! For når vi kommer hjem fra ferie, får vi nemlig også leveret puslekommoden. Det hele kommer til at ske som perler på en snor – lige efter hinanden. Så inden længe vil soveværelset være klar til hans ankomst, og vi kan så koncentrere os om, at købe de sidste småting, samt at få vasket alt hans tøj og sengetøj. Og så kan han egentlig bare komme. Altså når han er færdigbagt selvfølgelig.

I forgårs kom min rigtig gode veninde gennem mange år på besøg. Og hun er nu også gravid! 11 uger henne. Det var simpelthen den vildeste nyhed. Jeg vidste godt at de prøvede, men jeg havde ikke spurgt ind til det – for det kan jo være ret modbydeligt hvis det trækker i langdrag, og jeg tænker at folk nok selv skal sige det når der er noget nyt. Det er jo ikke lige en nyhed man glemmer at give videre. Men jeg er SÅ glad. Hun går fra midt i december, så det efterlader os altså med omkring 8 måneders barsel samtidig. Det bliver simpelthen så hyggeligt. Jeg kan godt mærke, at det bare er noget andet at vente barn nu, end det var da jeg ventede sønnen. Der var jeg så ung og ingen i min omgangskreds var samme sted i livet. Det var sommetider lidt ensomt. Det bliver det ikke denne gang, for selv de veninder jeg har der ikke har børn (eller prøver at få det for den sags skyld), er jo så engagerede nu på alle måder. Men med en veninde der også skal til at have barn – det er helt perfekt!

picmonkey-image-4

picmonkey-collage-6

31+5

Jeg er blevet akut ramt af redebygger-trang. Sådan på en ulidelig måde. Ulidelig fordi jeg ikke kan redebygge før vores soveværelse er rykket helt om, og det er et projekt vi ikke selv kan klare. Der er derfor ingen redebygning, før vi har fået hjælp, og da vi skal på ferie i næste uge, bliver det først derefter, og egentlig nok først i august. Det har jeg hele tiden været totalt cool med. Indtil idag. Jeg kan slet ikke vente til hans tøj er vasket, til at vi kan gå ind i soveværelset og se, at her skal LilleB bo. Til at lægge hans rene tøj på plads i puslekommoden (som i øvrigt er bestilt – yay!), til at hente barnevogn og og og… Jeg ved ikke hvad der gjorde, at jeg lige blev ramt idag. Men det blev jeg. Så imorgen har jeg aftalt med mig selv, at finde alt hans fine tøj frem, klippe mærkerne af og sortere det i størrelser, så jeg kan skrive ned hvad vi har og hvad vi mangler. Jeg glæder mig allerede afsindigt meget til imorgen. For bare et døgn siden, havde det ellers været cool med mig, at gå i gang slut august, for “han skal jo bare bruge sin mor og far, så vi behøver jo ikke at have alting klar“. Men idag ramte jeg muren. Det skete vist også første gang. Jeg tænkte egentlig bare at jeg var en mere afslappet 2.gangs mor denne gang. Men så alligevel ikke.

picmonkey-collage-2-12

picmonkey-collage-6